FODMAP diet, opskrifter og gode tips

tanker om mad, tanker om livet og tanker om tanker….

Livets Krusninger

Aeneste

Jeg glæder mig i denne tid…

Puha så kom julen snigende! Jeg er stadig på barsel og indrømmer, jeg lever lidt i en tidslomme, så nye juleopskrifter er der ikke lige på tapetet🙂 -eller i hvert fald ikke færdige…. Jeg skal ikke afvise der sniger sig nogle lækkerier ind, for jeg ER ved at komme i omdrejninger igen og har bestemt ikke glemt bloggen, jer eller FODMAP’s. Det er nærmere omvendt, da jeg har en masse interessante eksperimenter i ærmerne, men mere om det senere.

Men da det på tirsdag allerede er december har jeg for nemheds skyld lige samlet lidt lækkerier til jer i links;

Småkager alle FODMAP venlige og glutenfri
Brunkager
Vaniljekranse
Pebernødder
Honningkager uden honning selvfølgelig
Sukkerkringler

Hvid Glögg

Mad;
Julekål
Risengrød og risalamande

 

-hvad er DIN yndlings juleopskrift? Eller bare yndligngsret?

Jule har bragt velsignet bud; men langt hen af vejen desværre også mavepine…. Håber din bliver uden, rigtig glædelig December🙂

is i sommervarmen

Dette indlæg kommer måske en smule sent på sommeren, men for det første ridder man ikke samme dag man sadler med en lille nyfødt, for det andet var sidste uge helt fantastisk, så det blev fejret lidt med is!

Indrømmet; det nemmeste er da at tage en laktrase pille og så spise almindelig is!… men det ville blive et pænt kedeligt blogindlæg ville det ikke? -og det er jo ikke fordi jeg de sidste mange måneder har bombaderet jer med indlæg så når nu chancen er der, vil jeg gribe den🙂

Formene har jeg købt online fra Bagebixen, men flere butikker som f.eks kunst og køkken i aarhus har dem også. De hedder Silikomart og er virkelig gode og nemme at bruge. Jeg ville helst have haft nogle vertikale men de her er nu ret gode hvis man pre-fryser først. -og det er faktisk den mest krævende proces, for at lave is er max nemt!

Denne opskrift er lavet på kokosmælk og fløde med meget lidt sukker, så de er forholdsvis sunde. -sundhed er jo relativt, men de er ikke spækket med sukker😉

Til 8 Magnum str og 3 hjerteformede is brugte jeg;

1 ds kokosmælk
2 dl laktosefri fløde
lidt citronsaft
3spsk flormelis
2 spsk kokosolie
150g jordbær eller hindbær

evt chokolade

Energiberegning pr styk 142kcal
Kulhydrat 3,6g
Protein 0,8g
Fedt 13g

Start med at piske flormelis og fløde så den bliver lidt tykkere. Det er normalt lidt svært at piske laktosefri fløse, men hvis du putter lidt flormelis i er det nemmere. Afhængig af om du vil have bærstykker i eller ej, skal du så blende bær med kokosmælk eller blot skære bærerne i mindre stykker. -husk at vaske dem godt først og er de frosne overhælder du dem kort med kogende vand (for at dræbe bakterier).
Smelt kokosolien og bland alle ingredienserne sammen, smid det hele i fryseren en 1-2 så det er semistift. Pisk det så godt igennem og put det i formene med en pind. -har du ingen forme kan du sagtens fryse i een stor form.

Voila!
DSC01943

-hvis du gerne vil have chokolade overstræk smelter du chokoladen og dypper de helt frosne pinde hurtigt ned og ind på køl igen.

DSC01946

Jeg er havren…..

Forfatterne bag bøgerne “low FODMAP diet” fra Muusmann forlaget har en rigtig tæt dialog med Monash Universitetet i Australien. Monash er jo det universitet som tester fødevarerne og som i samarbejde med Sue Shephard “opfandt” dieten.
Det skal vi her i Dk være rigtig glade for, for de sørger for at teste danske fødevarer som Enkorn (som desværre ikke kan indgå) Birkes (som er ok, hurra) Bukkehornsfrø (også ok) og det nyeste de har fundet ud af er!!……… “trommevirvel”
Dansk havre (fra mærket Aurion som er det mærke de testede) er faktisk meget lavere i FODMAP’s end den australske og dette betyder at man kan indtage 52gram mod de ellers anbefalede 25g som står/ har stået i App’en indtil nu.

Det betyder faktisk rigtig rigtig meget! For på en low fodmap diet kan det være super svært at få fibre nok. En daglig kost skal indeholde mellem 25-35gram fibre, men fibre findes hovedsageligt i meget grove grøntsager som kål og eller brød og ris. Eftersom de fleste kornsorter enten ikke er ok eller har en begrænsning kan det værre svært at få nok fibre. Og fibrene er med til at holde tarmene i gang idet det øger fæces, binder en række stoffer som kolestorol og kræftfremkaldende stoffer og tungmetaller. De giver en god mæthedsfornemmelse og hjælper til at holde blodsukkeret stabilt. -og så sørger det for at oprette en ordentlig bakterie balance som er super vigtig for en sund tarm. Så vi kan rigtig godt lide kostfibre og når man kan spise en øget mængde af havregryn er der her en stor mulighed for at starte dagen med det🙂

Så stort hurra og vi glæder os bare mere til at der bliver testet flere danske fødevarer fra Monash🙂

Rigtig god Pinse derude.

Heard it through the grapewine; Aartiderne med Low FODMAP kasse

Jeg hørte det, men turde ikke tro det, men men men; den er god nok!
Nu kan du handle økologisk på den absolut nemmeste måde, nemlig gennem Aarstiderne som fra uge 12 har en LOW FODMAP kasse…..

Jeg elsker Aarstiderne fordi det er SÅ nemt og når man regner på det, billigt i forhold til mange supermarkeder med Øko vare, så jeg elsker det!!

Low FM

Den kan bestilles her;

Ægte fastelavnsboller med creme

Fodmap venlige fastelavnsboller, jaaaa tak!
Af en eller anden grund ER der nogen der ikke kan lide fløde… jeg forstår det ikke helt og hvis du heller ikke gør, kan du finde en lækker opskrift her på dem. Men er du er af dem ikke kan lide fløde og mere er til de “almindelige” boller, så kan jeg også garantere dig at denne opskrift er på de luftigste dejligste boller du kan tænke dig!

Det gode ved de to opskrifter hvis du gerne vil forkæle familien, gæsterne eller bare dig selv, er at jeg har lavet den samme creme og den samme remonce til begge. It must be easy to eat well!

Dej;

  • 250g sigtet speltmel
  • 75g koldt smør
  • 1dl mælk
  • 25g gær
  • 1 æg
  • salt, knap ½ tsk
  • 15g sukker

Start med at blande mel og smør sammen, det skal smuldres ud i melet så det bliver lidt grynet. I en anden skål rører du gæren ud i mælken og i en tredie skål pisker du ægget sammen med sukker og salt. Så hælder du ægget op i mælken og til sidst blander du melet i. Rigtig grundigt. Form det til en fin kugle og lad det hæve i en halv time eller til dobbelt størrelse.
DSC01071 DSC01099

Creme;

  • 20g rørsukker
  • 1 æg
  • 2½ dl mælk
  • 2spsk maizena
  • 1 stang vanilje
  • 30g mandler.* evt smuttede, men jeg laver dem altid med skal…. det ser ikke pænt ud, men der er flere fibre i.

Start med at flække vaniljestangen og skrab kornene ud. Hak så dine mandler helt fint. Jeg bruger en minihakker så det bliver på str med sand. du KAN hakke det i hånden, men gør det så småt som muligt.
hakkede mandler

Pisk vaniljekornene godt sammen med æg, sukker og maizena. Varm mælken op i en gryde til lige under kogepunktet (når den begynder at snurre) og hæld så mælken over i æggeblandingen. Rør det godt sammen og hæld det tilbage i gryden. Rør grundigt indtil det begynder at sætte sig og får en god fast konsistens.
Vanilje creme

Pludselig går det stærkt!! Tag det af, bland mandlerne i, put det i en skål og ind på køl.
Vanilje creme med mandler

Remonce;

  • 50g rørsukker
  • 50g marcipan**
  • 50g smør koldt.

Bland det hele sammen. Enten den terapeutiske version hvor du smuldrer det mellem fingrene eller på en røremaskine.

Når så dejen har hævet tager du den op og deler den i to. Hver del ruller du ud (én af gangen) til max ½ cm i højden og deler den i 7-8 lige store stykker. Det er bedst hvis du kan lave dem mere eller mindre kvadratiske og i midten placerer du så en skefuld remonce og en skefuld creme. Du kan også tilsætte noget chokolade som jeg gjorde, det var vildt lækkert!


Fold hjørnerne ind over og sørg for de er godt lukkede. Lad dem hæve i ca en time og bag dem i ovnen på 200g i 15 minutter.
DSC01102 DSC01107

Når du tager dem ud af ovnen kan du putte lidt chokolade på, som så vil smelte. Du kan også lave en glasur på flormelis og vand og evt kakao…
DSC01114 DSC01121

Mage til luftige boller finder du ikke!

*Mandler har en max grænse på 12g pr portion, så med mindre du spiser rigtig mange fastelavnsboller er du safe🙂

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 185, der følger denne blog

%d bloggers like this: